onsdag den 18. juni 2014

Cookies med kanel

Et sted i April, midt i påskekyllinger, æg og ferierier, smed jeg et oplæg op med en maaaasse spiseligt sager, som jeg havde stået og kreeret i mit lille (store) køkken. Heribland Kanelcookies som jeg hjertens gerne vil dele med folket, da opskriften nu er tilpasset, prøvesmagt og godkendt ADSKILLIGE gange. Det er en basisopskrift, så man kan rent faktisk putte det i man vil. Jeg har også haft chokolade og kakao i, og endda også forsøgt mig med daim. Alt kan lade sig gøre! Småkagen er lige sprød og delikat hver gang. ;)




Kanelcookies
Ca 20-40 stk

100 g smør
125 g sukker
60 g farin
1 æg
150 g hvedemel
½ tsk bagepulver
1 tsk vaniljesukker
½ nip salt
25 g havregryn
25 g kokos
100 g hasselnødder, grofthakket
1 tsk kanel


Smelt smørret og rør det med sukker, farin og æg. Bland mel, bagepulver, salt, havregryn, kokos, vaniljesukker og kanel og rør det i dejen. Vend nødder i dejen.
Tril små kugler af dejen med hænderne - ca ½ str. af en golfbold (jo større kugle du triller jo større bliver småkagerne!) - og sæt dem på en bageplade med bagepapir. Tryk dem herefter godt flade.
Bag kagerne ved 175 grader i 12-15 min. 

Træk papiret over på en rist og lad kagerne køle helt af inden du putter dem i kagedåsen. 
 ;)






Små sommerfornøjelser.. Og fusser!

Lille frøken Lyhne havde lidt tid tilovers, som blev brugt på at forkæle både fusselanker og fingernegle. Et lille bad, lidt creme, neglolie, en fil og lidt lak og VOILA! - Fine fusser.

Så er hun også klar til en weekend på øen. Et surpriseparty for gemalens kusine, et nybagt-mor-besøg hos en af de dejligste kvinder jeg kender og en brudekjole der hænger og venter på at blive set, rørt og afprøvet i Valby. - Må det snart blive fredag!

torsdag den 12. juni 2014

Det lille pølsemageri

Dette syn var det undertegnede kom hjem til efter en lang arbejdsdag: Rod i køkkenet, 10 meter tarm, mand smurt ind i kød, kogende gryder og en opvask på størrelse med Mount Everest. - Prinsegemalen har leget pølsemager til den store guldmedalje!

Vi tænder op i weber-grillen senere og så må vi se om han består sin pølsemager-kunstskaber eller ej. Jeg glæder mig hvertfald til at smage! ;)

// pølsemagerens hustru

onsdag den 11. juni 2014

SUMMERTIME

SÅ er årets første portion koldskål sat til værks og indtaget i selskab med min prinsegemal. Solen har skinnet som en gal de seneste dage, og temperaturen har sneget sig op over 20 grader. Det er skægt, som den kommer snigende gang på gang og år efter år. (Og hver gang det er vinter, føles det som om, der aldrig kommer nogen ende på minusgrader, snotnæser og sne!)

Annemor har smilerynker, latter i lungerne, solen i øjnene og en kriblen i fingerspidserne, der har lyst til at omfavne sine omgivelser, nærmeste og kærligste.
- Og sommeren er kun "lige" startet.
Sommerferie venter lige om hjørnet hvor sommerfester, klipklapper, sommerkjoler, jordbær, sol på altanen, softice, venner og familie, gode feriebøger og kryds og tværs'er skal nydes i langdrag.

SUMMERTIME has arrived!