onsdag den 12. marts 2014

Uhmm.. Forårsfornøjelser

 
Årets første udendørs frokostmåltid blev i dag - onsdag d. 12 Marts, omkring kl. 12.51 - afholdt på egen altan i bagende solskind, fuglefløjt, 10 graders varme og absolut ingen vind (samt forbigående håndværkere, gamle koner med rollatorer og rumlende vejarbejds'maskiner. Detalje. Minimal. - Afværget.)  
 
I weekenden kommer familien Danielsen (forældrene og lillebroderen min samt hans yndige kæreste Rikke) og tilbringer lidt kvali-tid med deres datter og søster. JEG GLÆDER MIG!

"I feel it in my fingers. I feel it in my. Toes!" - Summer is ON the WAY! :D
- Fregner og solsikkekerner herfra!

lørdag den 8. marts 2014

Peanut cookies

Er man til Snickers, skal du helt klart give de her småkager en chance!

225 g peanutbutter røres sammen med 150 g sukker, 1 æg, 1/2 tsk. bagepulver, 1/4 tsk. salt, 125 g mørk hakket chokolade og 75 g peanuts.
Dejen formes til små kugler som ligges på en bageplade med bagepapir og trykkes let flade (flyder ikke ud under bagning).
Bages i en forvarmet ovn på 175 grader alm. ovn i 12-14 minutter. Tag kagerne ud og køl helt af på en rist. (Drys evt. med havsalt mens de stadig er varme.)

OBS! Kagerne er meget bløde når de lige kommer ud af ovnen. De "størkner" når de bliver kolde. Pas derfor på, når de skal over på risten - de smuldrer let!


Forår, sol, varme og kærlighed

Jeg kan ikke andet end at blive nostalgisk, smilende og forårskulret når påskeliljerne titter frem, solen varmer kinderne og fuglene pipper fra solen står op til den går ned igen. *SUK!*

Foråret for den unge frøken Lyhne er startet fuldstændig fantastisk. Siden jeg sidst fik opdateret mig selv herinde, er gemalen og jeg rykket ind i den mest fantastiske lejlighed med MASSER af lys, plads, varme og hjerterum. Vi er SÅ smaskhamrende forelskede i vores nye hybel så det er helt vildt.
.. og apropos forelskelse.

Nu slynger jeg det ud, uden indpakning og sløjfer:
Min kærestemand Sander har været på knæ.

Lørdag. d. 8 februar blev jeg ført bag lyset, snydt og taget ved næsen. - Alt var planlagt og tilrettelagt ned til mindste detalje, for at gøre denne dag til den mest uforglemmelige for mig. Og jeg hoppede i med BEGGE ben. Øjeblikket holder jeg for mig selv, men jeg kan afsløre at der var stearinlys anmas og røde roser i lange baner. En meget privat seance med kun ét vidne. - Perfekt. <3

SÅ! År 2015 bliver året hvor lille frøken Lyhne bliver til FRU Lyhne med et Hørsted som efternavn. En meget voksen beslutning. (Det går simpelthen for stærkt! Min krop er 24, men mit hoved er stadig 19!)


Tilbage til hverdagen
I dag - præcis en måned senere - har jeg tumlet rundt i vores store rummelige lejlighed og bagt småkager, nydt forårssolens stråler med åben dør ud til altanen, og p4 (tilbage til at være blevet "voksen" (og gammel!)) i radioen. Dagens bageri stod på peanut cookies! En opskrift jeg smider ud, da den gik RENT hjem! (Jeg fik godkendt dem oppe hos en veninde efterfølgende.)
Senere begiver jeg mig op til min - nu officielle - svigermor, for at spise aftensmad, drikke rødvin og se melodi grandprix. DÉT er fandeme nostalgi og hyggelighed så det basker!


Forårskuller, kager og kærlighedspjat