tirsdag den 6. august 2013

Uhmm.. Romkugler

I går prædikede jeg om nogle romkugler, jeg manglede en vurdering på fra min bedre halvdel. - De blev godkendt til et SUVERÆNT 13-tal! (De springer skalaen.)
Så det blev hermed afgjort: Den skal deles med omverdenen. NUMMENUMMELUM! De kræver dog at man har en god portion kagerester liggende. Man kan evt. samle kagerester sammen næste gang, der er kage tilovers og fryse det ned, til man har en god portion. Der er ingen mål på mængden. - Smag dig frem i stedet!


Romkugler


Kagerester
Marmelade
Rom-essens
Evt. kakao-pulver
Evt. hvedemel
Evt. juice

Krymmel

Kageresterne hakkes fint i en mini-hakker eller lignende.
Herefter æltes kage, marmelade, rom-essens og evt. kakaopulver (hvis kagen ikke i forvejen har kakao i sig) sammen. Tilsæt mel hvis dejen er for klistret og juice eller mere marmelade, hvis dejen er for tør. Husk at smage til undervejs!
Dejen trilles til kugler og rulles i krymmel.
Stilles på køl til de er blevet faste.

Enjoy!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar