søndag den 3. august 2014

Sommerferiestunder

Sommer. Ferie, solskind, GOD mad, hyggeligt samvær med de mennesker man elsker, vin på altanen, græs mellem tæerne, og ud i det blå - med klipklapper på! Jeg ææææælsker det! Og i år er det første gang i snart MANGE år, hvor jeg har 3 hele uger der ikke står "arbejde" på, fordi man skal tjene de skillinger, der holder hverdagen sammen.
 
P4 kører i baggrunden hvor Mette Blomsterberg sidder og bliver interview'et. En svag duft af kaffe og gemalens morgensmøg hænger lidt i luften, efter at han er taget på arbejde. Og jeg sidder og fremlægger for mig selv, hvad jeg kan lave her på en fredfyldt, let regnfuld, lun søndag, imens jeg indtager min morgenmad: Havregrød med blommekompot og mandler der lige har fået en tur på panden. (Se billed!)
En opskrift der blev brugt til morgenmads-gæstebespisning på food-festivallen sidste år. Og det er SÅ godt. - Jeg kan kun anbefale at prøve det derhjemme! (Og når det er ferie har man jo masser af tid til at kræse lidt ekstra, æk'ke?) ;)

De følgende dage er - meget usædvanligt for undertegnede - overhovedet ikke planlagt, men tanken er, at de skal bruges på at udforske vores dejlige Danmark! Med gemalen under armen, en velsmurt madpakke, en cykel og måske en lånebil, har vi leget med tanken om at tage et smuttur til Skagen, der gemmer på lidt af hver af både historie og nostalgi. Leje en banecykel og cykle en tur på en af de nedlagte togbaner der ligger rundt omkring her i Jylland. Og længere sydpå er der bygget sandskulpturer, der bare venter på vores besøg.
De sidste dage i vores ferie bliver vi beriget med to nye pelstotter - Gaston og Obertha - der skal spræde liv og glæde i vores lille (sølle 102 m2) hybel. Og vi GLÆÆÆDER OS! Særligt mig. For nu ligger landet sådan, at gemalen er blevet optaget på medicinstudiet, og så er det næppe meget vi får set til hinanden det næste stykke tid. - Så er det fantastisk at komme hjem til to krudtugler, der vil kunne spice dagene lidt op.

Mht. Sander og hans nye studie. Han glæder sig som et lille barn til at komme i gang! Og jeg er hamrende stolt og imponeret af min mand. Han vil det SÅ gerne og har ventet, høj og rank, hele året på at få besked om, at der står et sæde klar til ham. Og nu er det her. ENDELIG. Han har fortjent det har han.

Sommeren er sgu sød. Og jeg kan lide den! Og med klipklapper og solbriller vil jeg tumle ud og nyde den i langdrag.
GOD SOMMER!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar