torsdag den 13. juni 2013

STOP MADSPILD!

I forbindelse med mit skoleophold er jeg blevet introduceret for verdens vej til undergangen. Hvordan vi som mennesker formår at udrydde os selv, fordi vi ikke aner hvad vi foretager os. Og det har gjort Anne rasende. Og frustreret.!
VI har i de sidste par uger haft stor fokus på miljøet. Dvs. økologiske råvarer, produktionsmetoder herhjemme såvel som i udlandet, Co2 udslip og nu: MADSPILD.

- KÆFT der går meget mad til spilde!!! Jeg kan jo kun se på mig selv, og på hvor dårlig vi er til, at spise de ting vi køber, inden de ryger i skraldespanden. Dét skal der en stopper for. NU.

Ifølge undersøgelserne smider hver dansker 63 kg mad ud om året. (Dette har vi endda testet ude på skolen, ved at veje alle de madrester vi havde tilbage efter at have tilberedt et måltid. Og tallene var uhyggelige!) Er det for H*lvede ikke muligt at bruge disse rester til noget brugbart? Som koge en fong til saucer? Eller lave chips ud af skræller? DO SOMETHING!
Som lille har vi altid hørt at vi skal spise det op vi har hældt på tallerkenen. Alt andet var frås! "Og tænk nu på de sultne børn i Afrika". ... Det er lidt som om dén holdning er røget. Ja. - i skraldespanden. "Kan du ikke spise mere? Nå. Så må du godt lade det sidste ligge." Havde det nu ikke været øst op på tallerkenen, kunne man have gemt det til dagen efter. (Som vel at mærke skal spises! Ellers må det direkte i fryseren. En lille rest er god til de dage, hvor man kun er én.)

Inde på hjemmesiden www.stopspildafmad.dk har de smidt en bunke knaldhamrende gode og VIGTIGE regler op som burde blive et lovkrav inden man gik ud af døren for at handle ind. Et lille udpluk:
 

  • Køb KUN den mængde mad du har brug for.
  • Tilbered kun den mad du/i kan spise.
  • Køb ind med hovedet og ikke maven.
  • Tænk over hvordan rester kan bruges i andre retter.
  • "Mindst holdbar til" er ikke lig med "uspiseligt" dagen efter! (Der er absolut ingen sundhedsfare ved at spise disse fødevarer. Det eneste der kan være i vejen med dem, er deres udseende og konsistens.)

Til de folk jeg omgås med: Vær' forberedt på at jeg kommer med en prædiken eller to, hvis jeg ser spiselig mad ryge i skralderen. JEG VIL IKKE HA' DET! Alt det mad der er blevet transporteret fra den anden side af kloden bare for at ende i en skraldespand. Til brænding. Alt det CO2 der er blevet kastet ud og har smeltet et isbjerg eller to på sin vej. Til ingen verdens nytte. Andet end at true os og vores børnebørn på deres eksistens.

Gå ind på linket jeg har henvist til lidt længere oppe.
- Det er ikke kun for DIN skyld. Men for vores alles. (OG din pengepung.)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar