søndag den 19. maj 2013

Oh, du dejlige Danmark..

"Du grønne skov. Du glade lærke!
Åh, gudskelov. At jeg kan mærke!
Alt dette er ven med mig..
Har du det som jeg..?"
 
 
Poul Reichardt sang det. - Jeg tænker det. NØJ hvor er vejrguderne i godt humør for tiden. Høj sol og fantastiske varmegrader, grønne blade på træerne og glade, smilende ansigter overalt. Jeg kunne stå udenfor og indsnuse sanseindtryk til mig i TIMER! (Ville nok muuuuligvis blive lidt rastløs efter et par timer, men overdrivelse fremmer forståelse, as they say.)
 
Sommeren har fanget Anne. Kan slet ikke få nok af iskaffe, sorbet-is, sommerkjoler, koldskål, friske bær, fuglekvidder og duften af nyslået græs. Følelsen af vinden mellem tæerne og varmen fra solen gør mig L-Y-K-K-E-L-I-G. 
 
Glæder mig ENORMT meget til at sommeren RIGTIG kommer i gang så vi kan smække en masse grill-aftener sammen i gode venners lag og et glas kølig hvidvin. Plukke jordbær, spise morgen-, middag- og aftensmad ude i det fri, gå med bare arme og få fregner på næsetippen.
 
Byder sommeren velkommen med smækkys og åbne arme og håber at den vil blive LÆNGE!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar