Sander - The man in my life

Til dem der ikke kan fordrage kærlighedspladder, røde roser og perfekte parforhold skal IKKE læse videre. Undertegnede sidder nemlig med en umådelig trang til at RÅBE følgende ud til verden - og den "verden" er så her. (På forhånd UNDSKYLD!)

Sander er ikke bare min bedre halvdel. Han er min følgesvend. Min samleverske. Min beskytter. Min helt. Min bedste ven. Og i andre sammenhænge – som herinde - min prinsegemal.

Vi kan snakke, debattere, vende synspunkter og holdninger med hinanden (størstedelen af gangene er vi forfærdelig enige), dele minder, fortælle om pinlige øjeblikke, dele følelser og tanker, grine, prikke og drille hinanden. Vi kan færdiggøre hinandens sætninger, forstå hinanden ved meget lidt ordføring, læse hinandens tanker og kropssprog og genkende hinandens svagheder og ømme punkter.

Sander anerkender mig for den jeg er, med alt hvad det indebærer. Han værdsætter min madlavning og min indre husmor med hjemmebag, rengøring og brokkeri over hans vasketøj på gulvet. Han lader mig sidde i min egen verden når jeg er kreativ og bare vil være mig selv. Han lader mig købe mig fattig i min svaghed over for mormor-porcelæn – og lader mig bruge det!
Han lader MIG styre hvad vi skal have i køleskabet (hans ønsker bliver selfølgeligt opfyldt i form af ristet løg, smør, remoulade, tun i olie og hans müsli), og han spiser det der bliver serveret. (Han har faktisk indrømmet, at han hellere vil have fuldkornsprodukter end hvidt brød, pasta, ris mm. - Sejr!)

Og den sidste – og BEDSTE – side af ham: Han formår at gøre mig paf. Og vise hans kærlighed på andre måder end bare sige ”jeg elsker dig” og stikke mig en blomst i hånden. (Vågner i tide og utide op til sedler på toilethylden, køkkenbordet eller på min plads ved spisebordet med små noter af hans tanker og følelser – kærlighed på HØJT plan. Og jeg smelter HVER gang han gør det!)

- Livet handler ikke om at finde en, man kan leve med resten af sit liv, men finde en man ikke kan leve uden. 

          The End